| 1. Er varene på lager, hvor hurtigt sendes pakken og hvad er forsendelsesomkostningerne? |
Ja, alle de viste artikler på siden er på lager. Hvis der skulle være en enkelt vare der ikke er på lager vil der på siden ud for varens tekst være et rødt symbol under prisen, som indikerer at varen ikke er på lager samt en dato for hvornår den er til at få igen. Er symbolet grønt er varen på lager Da alle vores varer er på lager sender vi fra dag til dag. Vores leveringsbetingelser siger 1-2 hverdage, så bestiller du i weekenden sender vi mandag og du har normalt din pakke allerede tirsdag. Vi sender alle pakker med PostDanmark. Levering med Postdanmark koster normalt kr. 80,- men hos Phonehome koster leveringen kun kr. 59,-. Bemærk at alle priser på siden vises med moms, så det eneste der tilkommer når du bestiller, er prisen for fragten, d.v.s. kr. 59,- |
|
 |
| 2. Er der nogle problemer med at bruge et taletidskort? |
| I princippet ikke, men som regel så udløber et taletidskort efter 12 måneder hvis ikke man sørger for at tanke op, d.v.s. overføre flere penge til kortet. Det smarteste er derfor at konvertere taletidskortet til et ”Gratis abonnement” hvor man kun betaler for de SMS man sender, hvilket alle vores kort fra TDC kan. Skriv blot en mail til TDC og de fikser dette i løbet af et par dage. Det beløb der er tilbage på taletidskortet overføres til abonnementet (alt dette står beskrevet i vejledningen som medsendes i din pakke). |
|
 |
| 3. Taletidskort leveret med fra Phonehome |
Hvis der er valgt en samlet pakke med enhed og taletidskort fra Phonehome så har vi konfigureret SIM-kortet og lagt de nødvendige koder ind. Efter at man har modtaget sin pakke så sendes en mail til TDC hvor man beder dem om at de konverterer taletidskortet til et gratis abonnement. TDC sørger for at du fremover blot får en regning på de SMS der sendes, selve abonnementet er gratis. SMS koster helt ned til 25 øre pr. stk. Hvor de normalt koster 75 øre på selve taletidskortet (priser i 2011). Ved at gøre det på denne måde vil alle koder bibeholdes på kortet som blot kan blive siddende i enheden. Herved slipper du for at være nervøs for at kortet ikke virker efter 12 måneder eller at du på et tidspunkt er nødt til tanke kortet op med flere penge. |
|
 |
| 4. Hvad får jeg med når jeg bestiller en samlet pakke? |
Ud over at der følger et taletidskort med, som vi har installeret i enheden, har vi samtidig sørget for at alle koder er lagt ind på kortet så enheden er lige klar til brug når den ankommer med pakke.
Vi har samtidig testet enheden med kortet og ved at alt fungerer perfekt. Du skal derfor intet andet gøre end at sætte enheden i stikket og enheden er derefter klar til brug. Husk at konvertere kortet til et gratis abonnement (der er udførlig vejledning med mailadresse til TDC etc. leveret med i pakken). |
|
 |
| 5. Kan jeg styre min Varmepumpe med enheden? |
Ja, du kan sagtens styre din varmepumpe via enheden. Det eneste du skal sikre dig er at antallet af watt ikke overstiger enhedens (9030) grænse som er 10 amp.x 220v. d.v.s. 2.200w. eller 16 amp. x 220v, d.v.s. 3.520w. (Enheden 9020: 10 amp.x 220v. d.v.s. 2.200w.)
Dette gælder i princippet også når du tilslutter andet udstyr, f.eks. el-radiatorer hvilket følger samme regler omkring watt.
I praksis fungerer det på denne måde:
Du tilslutter din enhed i forbindelse med din varmepumpe, d.v.s. som mellemled mellem strømstikket og din varmepumpe. Du har nu mulighed for at tænde og slukke for din enhed via sms, på samme måde som du ville tænde og slukke for kontakten hvis du var i huset. Derefter sætter du din varmepumpe til f.eks. 22 grader og du kan nu lade enheden styre hvor varmt du ønsker der skal være i huset, op til 22 grader. Hvis du f.eks. beslutter dig for at der skal være 10 grader, så sætter du termostatfunktionen i enheden til dette og enheden sørger så selv for at tænde og slukke for din varmepumpe så det ønskede antal grader holdes. Ud over det kan du blot tænde enheden via sms nogle timer før og opnå de 22 grader den dag du skal være i huset. |
|
 |
| 6. Montering med jord |
| Hvis du ønsker at montere enheden med jord så kan du under Tilbehør finde et sæt som passer perfekt til denne enhed. Der er både en hun og en han med i sættet som gør at du kan føre den danske jordledning hele vejen igennem. |
|
 |
| 7. Montering af enhed hvor radiatoren er monteret direkte i væggen. |
Hvis ikke du har et almindeligt 220v stik i væggen som du kan montere din enhed i, kan du under Tilbehør købe et monteringsæt til brug for montering mellem radiatoren og ledningen som kommer direkte ud af væggen (sættet har også jord ført igennem). Monter Hun-stikket på ledningen fra væggen og monter han-stikket på ledningen fra radiatoren. Sæt enheden i Hun-stikket og sæt hanstikket monteret på ledningen fra radiatoren i enheden og den er nu klar til brug på fuldstændig samme måde som hvis den sad i et almindeligt stik. Om sommeren hvor du måske ikke har behov for at bruge enheden kan du blot fjerne enheden og sætte han og huntikket sammen og det vil fungere på præcis samme måde som før.
|
|
 |
| 8. Hvordan kan jeg se at min enhed er tændt eller slukket? |
Når du beder om en status sms fra enheden vil der ud for Unit stå ”1” hvis enheden er slukket og ”1*” hvis enheden er tændt. Hvis du har slaver monteret vil det eksempelvis se sådan ud: Unit: 1*2*3, som betyder at Hovedenheden med ID1 og slaven med ID2 er tændt, og slaven med ID3 er slukket. Hovedenheden er altid ID1. Du kan montere op til 7 slaveenheder i forbindelse med en hovedenhed, og på den måde styre flere radiatorer, køleskab, udendørsbelysning o.s.v. |
|
 |
| 9. Hvorfor står der Off nederst i den status sms jeg får tilsendt fra enheden? |
Der er indbygget en termostatfunktion i enheden som gør at du kan vælge at lade enheden styre præcist hvor varmt der skal være i huset. Du har mulighed for at indstillet enhedens termostatstyring til et bestemt antal grader hvorefter enheden selv vil sørge for at tænde og slukke radiatoren for at holde en af dig bestemt konstant temperatur i huset. Hvis ikke du anvender denne funktion vil der nederst i din status sms du modtager fra enheden så TSTAT: OFF. Hvis du derimod bruger termostat funktionen vil der her stå det antal grader du har sat den til. |
|
 |
| 10. Backup batteri og dets funktion |
Under tilbehør finder du et backup batteri som kan monteres i din enhed. Hvis du bestiller din enhed som en samlet pakke så montere vi back-up batteriet i din enhed for dig, ellers følger der en vejledning med så du enkelt kan gøre dette selv. Fordelen ved at have et back-up batteri monteret er at du i forbindelse med en eventuel strømafbrydelse, vil modtage en sms med besked om at strømmen er gået. Enheden vil fortsætte med at fungere så du kan checke temperaturen i huset etc. så længe backup batteriet holder strøm, hvorefter du får en sms med besked om dette, hvilket normalt er mellem 12 – 24 timer. Du vil også få besked så snart hovedstrømmen kommer igen. Bemærk at du kan sætte en forsinkelse på hvis du f.eks. kun vil have besked om strømafbrydelser hvis disse har varet mere end 5 minutter. Er strømmen kommet igen inden for denne tidsperiode slipper du derfor at blive alarmeret om dette. |
|
 |
| 11. Tænde for flere radiatorer |
Under Tilbehør på siden er det muligt at bestille slaveenheder som kan monteres sammen med din enhed, så du på den måde kan tænde for flere radiatorer, køleskab, udendørsbelysning o.s.v. Hovedenheden finder selv de monterede slaveenheder så snart de sættes i stikket og du kan montere og styre op til 7 ekstra slaveenheder. Hovedenheden kommunikere med slaveenhederne via radiokortbølger og har en rækkevidde på op til 25 meter. Hver slaveenhed fungerer som en repeater så du på den måde kan forlænge længden fra hovedenheden til den slaveenhed der ligger længst væk, med 25 meter pr. slaveenhed.
Du kan tænde for en eller alle enheder på en gang ved blot at sende en sms. |
|
 |
| 12. Kan enhederne også anvendes i udlandet f.eks. Sverige? |
Ja, enhederne kan i princippet bruges over alt hvor der er 220v. Hvis det er Phonehome der leverere SIM-kortet med enheden vil dette i første omgang være et taletidskort fra TDC som også kan anvendes i udlandet. Kortet kan også anvendes efterfølgende når det evt. er blevet konverteret til at Gratis Abonnement hos TDC hvor du kun betaler for de sms der afsendes.
Husk at konvertere kortet når du har modtaget pakken så du kan sende sms langt billigere samt slipper for at skulle tanke kortet op o.s.v. Vejledning til brug for konvertering følger med i pakken. I princippet sendes blot en mail til TDC med oplysninger om telefonnr. så sørger de for resten. Det resterende beløb på kortet overføres til din konto og kan anvendes til at sende de billigere sms etc. |
|
 |