Der er mange muligheder med Ontech 9035 i forbindelse med fjernstyring af dit hus. Du kan her få nogle ideer til hvad produktet kan hjælpe dig med:


Kom op til et dejligt varmt sommerhus:
Hvis du er en af dem som bruger dit sommerhus også uden for sommermånederne, har du sikkert tit oplevet at huset er koldt når du når frem, og at de første mange timer går med at få ordentligt varme. Specielt om vinteren tager det ekstra lang tid af få varmet huset igennem, men også mange af de andre måneder af året kan det føles koldt de første timer, før varmen er der. Du og din familie kan nu slippe for dette blot ved at sende en sms til enheden som så tænder for det varmeapparat du har sat i stikket. Du kan ydermere indstille enheden til at slukke for varmen igen, når den ønskede temperatur er opnået.

Ud over dette er det altid rart at man på et hvilket som helst tidspunkt kan sende en sms til enheden og få en status tilbage med information om hvad temperaturen i huset er netop nu.


Frostsikring af dit hus:
Hvis du er nervøs for at du risikerer frostsprængninger i dit hus fordi det bliver for koldt i løbet af vinteren, har du mulighed for at indstille enheden til at sende dig en sms hvis temperaturen falder til under et af dig fastsat antal grader. Dette giver dig en unik mulighed for altid at være sikker på at dit hus sørger for at alarmere dig før der sker noget, så du kan nå at tage action.

Du har ud over dette, muligheden for at bede enheden holde øje med temperaturen i huset og altid sørge for at der som minimum er det antal grader i huset du ønsker. Falder temperaturen med mere end 1 grad i forhold til hvad du har bestemt, tændes automatisk for det tilsluttede udstyr og den slukker først igen når den ønskede temperatur er opnået.


Køle/Server-rum:
I visse rum er det vigtigt at temperaturen aldrig overstiger et bestemt antal grader. F.eks. i kølerum eller serverrum hvor mange computere er samlet vil der hurtigt blive meget varmt, hvilket udstyret på længere sigt ikke kan tåle. Der vil typisk være installeret køling her som sørger for at holde den rette temperatur, men hvis kølingen svigter uden at du opdager det kan det hurtigt få katastrofale følger. Du har her mulighed for at indstille enheden til at alarmere dig via sms hvis temperaturen overstiger et af dig fastsat antal grader. 


Ekstra tænd og sluk relæer:
Med Ontech 9035 har du mulighed for at koble flere enheder til hovedenheden. Du kan koble helt op til 7 ekstra relæer til din hovedenhed og de koster kun en brøkdel af hovedenheden, men udfylder i princippet samme primære funktion, d.v.s. tænder og slukker for det tilkoblede udstyr. De ekstra relæer giver dig mulighed for at styre mange forskellige ting i huset. Du kan f.eks. tænde lyset udenfor så der ikke er mørkt når du ankommer, eller hvad med at tænde køleskab og fryser så det også er klar til brug. Der er i princippet uanede muligheder så længe der sidder et helt almindeligt stik til 220v. på det udstyr du ønsker at tænde og slukke for via sms.